“Hensigten med den osteopatiske behandling er altid at skabe optimal funktion af kroppens dele”

Patient Historier

Om Osteopatisk Behandling

Osteopati behandler patienten, ikke sygdommen. Hensigten er at genskabe optimal funktion af kroppens dele. Kroppen begynder derefter den helbredende proces og kan afhjælpe en lang række smerter og gener. 

En osteopat er en ”manuel behandler”. Det vil sige, at behandleren bruger sine hænder som
undersøgelses- og behandlingsredskab. Kroppen er et sammenhængende organ, hvor alle kroppens dele har indflydelse på hinanden. Når der er ”låsninger”, blokeringer eller spændinger i kroppen vil det påvirke blodcirkulationen, lymfesystemet, immunforsvaret, nervesystemet, muskel-skeletsystemet, organsystemet, hjerne-rygmarvsvæsken og vejrtrækningen.

Derfor vil hele kroppen altid blive inddraget i både undersøgelse og behandling. En osteopat er netop specialiseret i at undersøge, hvordan knogler, led, muskler, organer og bindevævshinder påvirker hinanden, for at finde ud af om alle strukturerne fungerer, og bevæger sig som de skal.

En osteopat vil altid forsøge, at finde frem til problemets kerne - årsagen til dine problemer og
symptomer og ikke alene fokusere på det område, hvorfra du mærker symptomerne. Hvad
nytter det f.eks. at løsne op for et led, hvis bindevævet og dermed også musklerne omkring
dette led stadig spænder?

Det betyder også i praksis, at hvis du eksempelvis kommer med hovedpine, så skal du ikke undre dig over, at en osteopat både undersøger og behandler hele din krop – fra fødderne og op til kraniet. Dette gør en osteopat for at kunne vurdere årsagen til dine symptomer samt, hvilken behandlingsstrategi der er mest effektiv. Din osteopat kan fortælle dig om din tilstand vil reagere på osteopatisk behandling, og vil afholde sig fra at behandle, hvis der er nogle symptomer som taler imod dette. Hensigten med den osteopatiske behandling er altid er at skabe optimal funktion af kroppens dele. De anvendte behandlingsteknikker kan bestå af manipulationer og mobilisering af kroppens led, muskelenergiteknikker , strækteknikker og massage af muskler, samt fascielle teknikker til organerne og kroppens bindevæv samt kranieteknikker. Kroppen begynder derefter den helbredende proces og kan efter behandlingen afhjælpe en lang række smerter og gener.

Eksempelvis kan det i bevægeapparatet være idrætsudøvere med sportsskader, eller mennesker med ryg,-nakke,- eller skuldersmerter. I organsystemet kan det dreje sig om fordøjelsesproblemer og gener efter ar fra kejsersnit. I nervesystemet og det kraniosakrale system ses hyppigt spædbørn med kolik og skæve kranier og børn og voksne med stresssymptomer.

En osteopat fjerner eller mindsker dine smerter ved at undersøge og behandle kroppen som
en helhed. Det er præcis grunden til, at der tit opnås effektive, langvarige og holdbare resultater
ved en osteopatisk behandling.

Hvad kan du forvente af et behandlingsforløb 

Den osteopatiske behandling er manuel, hvilket betyder at det udelukkende er hænderne der bruges som behandlingsredskab til både undersøgelse og behandling. Osteopatien behandler bevægeapparatet, organsystemet og det kraniosakral system.

Osteopati kan afhjælpe

Organsystemet

- Mavepine
- Gener fra tarmene
- Halsbrand og sure opstød
- Blæreproblemer
- Ardannelser og sammenvoksninger
- Gener fra kejsersnit
- Smerter efter operation

Bevægeapparatet

- Nakke- og rygsmerter
- Hovedpine/migræne
- Piskesmæld
- Diskusprolaps
- Sportsskader
- Overbelastningsskader
- Skulder-, albue-og håndledssmerter

Det Kraniosakrale system

- Problemer hos babyer og børn
- Babyer med skæve kranier
- Grædende babyer
- Søvnforstyrrelser
- Ondt i nakken/ryggen
- Stressymptomer
- Hovedpine /migræne

Behandlingsteknikker

• Manipulation (HVT – High Velocity Low Amplitude Trust)
• Mobilisering
• MET (Muscle Energi Techniques)
• Kraniosakral terapi
• Triggerpunktsbehandling
• Viseral mobilisering (organterapi)
• Fascie teknikker (bindevæv)
• Drænage teknikker
• Strain-Counterstrain (Jones teknikker)
• Chapman points
• ANT (Abnorm Nerve Tension)
• Bløddelsteknikker
• Kostvejledning
• Øvelsesinstruktioner.

Afhjælp dine smerter og gener. Ring på 20 78 37 74 eller Bestil Tid

Gode råd til efter behandlingen 

Gå en tur

Efter hver behandling er det en god idé at gå i 5-10 minutter. Gåture vil hjælpe din krop til at finde sin nye balance.

Hvile

Selvom du måske føler bedring (måske bedre, end du har haft det i årevis), forbliver din krop i en sårbar tilstand i flere timer. Den osteopatiske behandling ”leder” og ”skubber” din krop i den rigtige retning mod en mere optimal tilstand, og din krop arbejder videre mod dette i dagene efter behandlingen. Lad din krop hvile og fortsætte sin bedring.

Drik vand

Drik masser af vand i en til to dage efter din behandling. Nogle patienter oplever følelsen af træthed. Når dit væv behandles, kan tidligere ophobede affaldsstoffer frigives i din blodbane. Det er en god ide at skylle dem ud.

Du kan føle ømhed

Afhængig af dine problemer, kan du føle en vis ømhed den første gang. Dette er en typisk reaktion, og betyder, at din krop er ved at tilpasse sig. Hvis det varer mere end et par dage, kan du ringe eller e-mail klinikken.